Yin yoga forløb – marts 2025
950,00 kr.
Hver session varer 1,5 time og kombinerer blid yin yoga med aromaterapi, beroligende åndedrætsøvelser og dyb afspænding i form af yoga nidra. Gennem langsomme bevægelser, bevidst nærvær og støtte fra æteriske olier inviteres du til at lande i kroppen, give slip på stress og skabe plads til ny energi.
6 på lager
Beskrivelse
YIN YOGA FORLØB – RO TIL AT GRO
Reset nervesystemet gennem yin yoga, aromaterapi, åndedræt, yoga nidra m.m.
Giv dig selv en pause fra hverdagens tempo og skab et trygt rum for ro, fordybelse og indre balance. Dette yin yoga-forløb er skabt til dig, der ønsker at slippe spændinger, finde dybere ind i kroppen og støtte dit nervesystem i at genfinde ro og harmoni.
Hver session varer 1,5 time og kombinerer blid yin yoga med aromaterapi, beroligende åndedrætsøvelser og dyb afspænding i form af yoga nidra. Gennem langsomme bevægelser, bevidst nærvær og støtte fra æteriske olier inviteres du til at lande i kroppen, give slip på stress og skabe plads til ny energi.
Hvad kan du forvente?
🌿 Yin yoga – dybdegående stræk og blide stillinger, der regulerer nervesystemet
🌿 Aromaterapi – rene essentielle olier fra dōTERRA, der understøtter ro og afspænding
🌿 Åndedrætsøvelser – teknikker til at berolige krop og sind
🌿 Yoga nidra – guidet afspænding, der bringer dig ind i en meditativ hviletilstand
🌿 En pause til dig – et nærende rum, hvor du kan give slip og lade op
Forløbet er for alle – uanset erfaring. Du kan også være gravid – det finder vi u d af. Du behøver ikke være smidig eller øvet i yoga, blot have lyst til at prioritere din egen ro og velvære.
Forløbet varer 4 tirsdage og er en lukket gruppe med små hold, hvor der er plads til dig og din yoga og udvikling.
Kom med og oplev, hvordan ro kan være nøglen til at gro.
Vi mødes tirsdage kl. 10-11:30 i marts den 4/3 + 11/3 + 18/3 + 25/3.
Pris for 4 gange 950 kr.
Vi mødes på Havebo 4C, 2500 Valby.
Eksklusiv træning i trygge omgivelser
Mit forløb afholdes i den private og hyggelige YOMIBO Shala i Valby. Her får du mulighed for at træne i en afslappet og inspirerende atmosfære. Jeg tilbyder lukkede hold med maksimalt 6 deltagere, hvilket sikrer personlig vejledning og opmærksomhed fra min side af. Der tages højde for den enkeltes niveau og behov, og der er altid tid til individuelle rettelser og hensyn, så alle kan få maksimalt udbytte af træningen.
Der er altid mulighed for at du kan nyde en kop te eller et glas vand, som altid er klar til dig. YOMIBO Shala er indrettet med omtanke og kærlighed til detaljerne, så du kan føle dig godt tilpas og fuldt ud koncentrere dig om din træning. Her er bl.a. varme i gulvet og en ventilation som altid sikrer frisk luft i lokalet. Der er alt det udstyr du skal bruge. Omgivelserne er moderne og indbydende, og du vil straks mærke den positive energi, der gør det til en fornøjelse at træne her.
OBS! Dørene åbnes 15 min. før og lukkes 15 min. efter holdet slutter. Det er ikke muligt at bade, og optimalt bør du komme omklædt hjemmefra.
Alle er velkomne på mine klasser, uanset niveau eller tidligere erfaring. Book din plads i dag og begynd rejsen mod en stærkere, mere balanceret dig!
I tilfælde af aflysning får du en erstatningsgang hvis det er muligt ellers betales beløbet tilbage. Tilmelding er bindende.
Relaterede varer
-
- Tilbud
- Meditation, Stressfri, Yoga, Yoga Event, Yoga Retreat
1 dags yoga og spa retreat i Kbh den 2/11-2025
-
1.200,00 kr.Original price was: 1.200,00 kr..1.050,00 kr.Current price is: 1.050,00 kr.. - Tilføj til kurv
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.