I mange har jeg givet afkald på mig selv.
Sådan fandt jeg selv balancen og blev rigtig glad igen.
Jeg hedder Annette og jeg er din coach, mentor, yogalærer, meditationslærer, pilateslærer, inspirator og meget mere.
I mange år var jeg ikke tro mod mig selv.
Jeg lod for mange kaste mig rund i manegen. På en eller anden måde stod jeg stadig fast, men jeg var ikke tro mod mig selv, og hvem jeg var. Og det slider på kroppen og sindet.
I 2008 kom yogaen så småt ind i mit liv, hvor jeg dyrkede det ganske lidt og få år efter var jeg på mine første yogaferie. Langsomt kravlede yogaen ind under huden på mig.
På yogamåtten fandt jeg ro.
Jeg har altid trænet og nydt godt af at bruge kroppen men jeg synes nogle gange at yogaen var lidt for alternativ. Men det kropslige kunne jeg godt lide. Og da jeg i 2013 havde en personlig krise, begyndte jeg at intensivere min praksis, og det vilde var, at jeg på yogamåtten fandt ro og balance i mig selv og i livet. Der er jo en grund til man siger, at yoga stilner sindets tanker. Det førte til min første uddannelse som Hatha yogalærer i 2015. Jeg underviste sideløbende med, at jeg arbejdede fuldtid på kontor med et job der havde forventninger til mig og omvendt.
I løbet af 2021 oplevede jeg desværre også noget andet. Om det har været hjemmearbejde og pandemi der har spillet ind, ved jeg ikke, men jeg havde hjertebanken og ondt i maven, når jeg var på vej til arbejde. Jeg var parat til at vende om, for at køre hjem. Jeg var træt og havde mistet modet. Men det gjorde jeg ikke. Jeg tog på arbejde og tog en maske på. Kender du de masker?
Jeg var hurtig til at forlade kontoret for bare at komme hjem. For så kunne jeg lave yoga, få ro og meditere, udover at gå ture og være sammen med mine kære. Der var jo ingen tvivl om, at jeg var ude af balance, stressen bankede på og min krop skreg på, at jeg skulle passe på mig selv.
Det værste ved at tage på arbejde var i virkeligheden, at jeg gav afkald på mig selv. Jeg var ikke glad. Jeg lyttede slet ikke til det min krop fortalte mig, for at være loyal overfor mit arbejde og mine kolleger. Og jeg endte med at blive en version af mig selv, som jeg ikke kunne lide. Og det er jeg sikker på at min arbejdsgiver også kunne mærke.
For i efteråret 2021 blev jeg opsagt, som en del af en organisationsændring, og så stod jeg der. Hvad nu, for jobsøgning, cv og netværk, kunne jeg ikke overskue. Jeg havde hverken lysten eller energien til det.
Mit yogabarn skulle leve.
Jeg kunne mærke, at jeg skulle noget andet. Samme dag jeg blev opsagt, tog jeg beslutningen om at en life coach uddannelse skulle blive endnu et værktøj, og derfor jeg nu uddannet Life Mastery Master Coach ved Life Mastery Academy ved Sussanne Wexø.
I flere år har jeg manifesteret ting og nu er det virkelighed.
Jeg har sendt budskaber ud i universet, mærket min kundalini energi i kroppen, renset mit hjem med palo santo, brugt ayurvetiske traditioner og redskaber, mærket månens kraft, drukket ceremoniel cacao samt meget meget mere. Så alt det mystiske, spirituelle og åndelige der også er i yogaen og i livet har jeg inviteret ind i mit liv og ikke mindst accepteret det som en del af mit liv, for det er også her jeg finder ro.
Men uanset om det er kroppen, vores sind eller det spirituelle vi taler om, så er det en enhed og en virkelighed for mig.
Og min virkelighed er at hjælpe dig. Skal jeg det?
Skal vi sammen nå dine mål?
Mit allerstørste ønske er at få andre til at få det godt. Jeg tror på, at kærlighed, et åbent hjerte, omsorg, ører der lytter, kropsbevidsthed og at du føler dig set, er vejen frem.
Hvorfor så dette? Fordi verden bliver det bedre sted med mere kærlighed. Og fordi jeg har oplevet det modsatte.
Jeg har oplevet at miste, jeg har oplevet svigt, jeg har oplevet ikke at blive set eller hørt. Men fordi vi har dårlige oplevelser i livet, skal det ikke stoppe os. En del af livet er opture og nedture. Men jo bedre vi er til at navigere i dem og lære af dem, jo lettere er det for os at genfinde balancen, glæden og magien i det livet har at tilbyde os.
Så spørgsmålet er om du er klar, til at magien skal opstå i dit liv? Kontakt mig og lad det vær startskuddet til noget magisk for dig.
Sådan arbejder vi sammen
Uanset hvor du møder mig, om det er online, på et forløb eller på et retreat, så er det vigtigt for mig, at du føler dig set og hørt lige præcis, som du er. På den måde kan jeg bedst muligt være din guide til dine mål.
For uanset om målet er ro, mere mod, større overskud, at være stærkere, genfinde glæden, slippe gamle mønstre eller hvad det kan være, så er alt muligt, med de rette værktøjer.
Så det vigtige er, at du finder ud af hvad dit mål er og at du går vejen.
Mit største ønske er, at du skal blive forelsket i dig selv.
Bonusinfo om Annette
Jeg er meget glad for mad, både det supersunde men også det mindre sunde. Jeg har en stor svaghed for labre laver, men rå cacao har en lige så stor plads i mit hjerte.
Vores hjem, som vi har brugt meget tid på at forvandle til vores magiske oase, er stedet hvor jeg lader op. Her holder jeg af blomsterne i vores have, og krystallerne rundt omkring i hjemmet.
Jeg er livsnyder med stort L. Og jeg elsker, at jeg har muligheden for at skabe magiske øjeblikke hver eneste dag.
Privat bor jeg sammen med min kæreste, bonusdreng og søde kat. Jeg er født i 1977 og opvokset på landet.
Lidt fakta om mig
- Januar 2023 Mentor for kommende coaches ved Life Mastery Academy ved Sussanne Wexø
- December 22 Mirror Facilitator ved Life Mastery Academy ved Sussanne Wexø
- Maj 22 Mindfulness instruktør ved Life Mastery Academy ved Sussanne Wexø
- Februar 22 Life Mastery Master Coach ved Life Mastery Academy ved Sussanne Wexø
- Januar 22 Mind and Spirit Mentor ved Life Mastery Academy ved Sussanne Wexø
- December 21 Livsdesign og skyggecoach hos Henriette Søvind
- Juni 21 Sundheds- og kostvejleder hos Henriette Søvind
- Juni 20 RASA yoga 100 hour immersion with Hrönn Kold Sigurdardottir og Jacqueline Albers Thomasen
- August 19 RASA yoga weekend workshop 15 hour with Sianna Sherman
- September 2018 Yoga Nidra teacher Training 21 timer med Elena Mironov, Sparkling yoga
- November 15 – April 16: 45 h. Yoga & Your human body: empowerment and self care – Jordan Bloom. Continuing education units through yoga alliance
- August 2015: Inspire convention DGI
- August 2015, 2016, 2017 and 2018: Copenhagen yoga festival
- August 2015 backbend workshop with Jessica Basken
- Juni 2015: Certificeret Hatha Yogalærer 200 H RYT – Yogaliving v. Louise Fjendbo
- Maj 2015: Handstand workshop with Jessica Basken
- 2010 Pre-pilates kursus v Den Inteligente Krop hos Lotte Paarup
- 2009 Pilates instruktør v SATS Helle Lyngsgård Johansen
- 1997 Aerobic, step, stram op, Bike instruktør v instruktørstolen, Valby
- 2003 cand. merc i Design and communication management fra CBS.
Ønsker du at nå dine mål?
Ønsker du at blive en bedre version af dig, så du kan genfinde roen og balancen?
Så du kan stråle og være mere autentisk?