Magiske anbefalinger fra magiske mennesker

Annette er en fantastisk, omsorgsfuld og nærværende underviser, som formår at skabe en rolig og tryg atmosfære ved sine timer. Hun opmuntrer og kommer med forbedringsforslag, så jeg altid får mest muligt ud af min træning, uanset om jeg har skader eller andet at tage hensyn til. Samtidig formår hun at skubbe blidt på, så jeg også udvikler mig og hele tiden får mere ud af øvelserne. Der er plads til alle på hendes hold, uanset erfaring og fysisk formåen, og hun formår at inkluderer og skabe en følelse af fællesskab. Annette er god til at forklare grundprincipperne i de enkelte øvelser på en let forståelig måde og kommer rundt og retter forsigtigt til ved behov. Hun er lydhør overfor for ønsker og sammensætter sin undervisning med kærligt fokus på både krop og sind, blandt gennem en blid afspænding som afslutning på hver time.
Anne Sofie, 32 år
Kære Annette
Du er meget motiverende og jeg har nydt hver en pilates/yoga time med dig. Du formår at sprede positiv energi og laver nogle rigtig gode øvelser, som har inspireret mig til at fortsætte med at dyrke pilates og yoga.
Der er stor kvalitet i dine programmer.
 Den varmeste anbefaling herfra. Med tak for mange skønne timer.
Charlotte
Kære Annette
Du har introduceret mig til yogaens verden, på den mest vidunderlige måde!
 Din energi og gode humør smitter af i din undervisning.
 Det er en fornøjelse at træne pilates og yoga med dig, din personlighed og måde at instruere på i din træning, er noget helt særligt. Du er en ener. Tak for mange gode træninger.
Annette
Jeg har gennem de sidste 8 år (måske 9) gået til pilates hos Annette 1-2 gange om ugen. Annette er en super dygtig instruktør, der har gjort at jeg er blevet mindre stiv i kroppen og et kæmpe bonus er hendes livsglæde, som er utrolig smittende. Udover pilates har jeg også prøvet hendes yoga nidra hold en håndfuld gange, hvilket også har været fantastisk - igen spiller hendes rolige væsen en kæmpe rolle - at man virkelig kan give sig helt hen. Jeg vil til enhver tid anbefale Annette på det varmeste.
Denise 42 år
Jeg kan varmt anbefale, og har også gjort det af flere omgange, at komme til træning med Annette.
 Hun er så sprængfuld af nærvær og en velafbalanceret energi der både slapper nervesystemet af og får mig til at holde ud, lidt endnu, skulle man fx befinde sig på alle 4 i en dirrende planke.
 Hun er super personlig i sin tilgang til holdet, og jeg har altid følt mig meget imødekommet, selvom der ligger 30 andre i rummet.
 Min erfaring er mest baseret på pilateshold, men jeg har også været så heldig at tilsnuske mig en plads i ny og næ på yoganidra events.... aaaaaaah
 Hun har desuden lært mig utrolig meget om åndedræt og corekontrol, og jeg kunne blive ved.
 5 stjerner ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Sofie, 26 år
Anbefalinger Annette Løvgren
Jeg er dybt taknemmelig for de mange varme ord.
Jeg har gået til yoga hos Annette i mere end to år, og det er langsomt men sikkert blevet et af de vigtigste ritualer i min hverdag. Efter en yogatime hende er jeg altid i bedre humør, har mere energi og føler mig i balance. Jeg sover bedre, og jeg kan mærke, at jeg også er mere tålmodig og rummelig overfor de mennesker, der er omkring mig. Og så er jeg ofte øm i hofter og skuldre - på den rigtig gode måde.
  Som yogainstruktør er Annette enormt nærværende og hjertevarm. Jeg føler mig altid set, mødt, rummet - og udfordret, når jeg har brug for det. Annette har fået mig til at give slip på sammenligninger, forventninger og strammende ambitioner for i stedet at nyde yogatimen og have det sjovt. Som konsekvens er det en fornøjelse at møde op hver uge, og ad den vej kan jeg se og mærke, at jeg er blevet i stand til meget mere, end jeg egentlig havde kunnet drømme om.
  Jeg tror aldrig, jeg glemmer den dag, hvor jeg pludselig kunne lave en baby grasshopper efter mange forsøg uden andet resultat end masen og vælten rundt på måtten. Jeg nåede kun dertil, fordi Annette som instruktør får en til at føle sig tryg, glad og godt tilpas, også når ens krop endnu ikke kan det, de andres kan. Samtidig føler jeg efter mere end to år stadig, at jeg kan lære meget af Annettes klasser, fordi hun er dygtig til at give variationer og justeringer, der gør, at det aldrig bliver kedeligt.
  På det fysiske plan kan jeg mærke, at min skulder, som ellers kan drille lidt på grund af for meget kontorarbejde, har det bedre efter Annettes timer. Hun er god til at få en til at åbne brystet og blive rettet godt ud, og det kan mærkes i flere dage - og på den lange bane.
 
Christina
Jeg vil på det varmeste anbefale Annette som coach. Hun har mødt mig i øjenhøjde og hjulpet mig med at samle - og forstå mine tanker og tilmed overføre disse til konkrete mål og handlingsplaner. Hun stiller de helt rigtige spørgsmål, som hjælper en med selv at komme frem til svaret på lige netop det, man har brug for, og man går derfra med stor motivation og gå-på-mod.
Amalie, 25 år
Jeg har lige fået en meget kærlig og rummelig guiden i mit livs mål frem til d. 25.02.2025 som nu er et meget engletal for mig. Annette er meget rolig i hendes guiden og fanger præsis de rigtige ord på vejen gennem denne session. Hun er engageret og oprigtig med en rolighed som giver trykhed hos mig selvom jeg ikke kender hende. Du gør det virkelig godt og og får 5 stjerner fra mig. Af hjertet tak.
Sereen, 57 år
I flere år har jeg haft fornøjelsen af yoga hos Annette. Hun formår at skabe et trygt og kærligt rum, hvor jeg føler mig set. Hun er som person både en varm og dygtig underviser, hvor jeg især har haft glæde af hendes individuelle hensyn til skader.
 Jeg er altid gået fra Annettes timer med en følelse af mere indre ro og fysisk velvære. Tak for det!
Britt, 44 år
Jeg har trænet hos Annette i flere år efterhånden. Hun er meget engageret og nærværende i sine timer, og så er hun god til at guide, så man løbende bliver bedre, hvilket betyder rigtigt meget for mig.
 
 Humøret er i øvrigt altid højt, så det også er sjovt og hyggeligt at gå til træning.
Conni
Kære Annette - jeg siger tusind tak for mange gode timers træning hos dig - pilates/yoga. Du er tydelig og klar og personlig i din stil. Og altid motiverende! Jeg er altid gået opløftet og tilfreds ud af døren efter en time, som ofte fløj afsted! TAK
Hanne, 63 år
Annette er en sjov og sød men også virkelig dygtig instruktør.
 Man kommer både i godt humør og i god form af at komme til træning hos dig.
Dorthea, 29 år
Jeg havde en coaching-session med Annette, hvilket var en god og behagelig oplevelse. Det var følelsen af at træde ind i et trygt rum, hvor der var plads til alle følelser.
 
 Jeg kunne godt lide, at der var lidt veksling mellem at sidde og snakke og komme op på gulvet, hvor det blev mere kropsligt, hvad mine mål var. Annette tager sig god tid til at hjælpe en med at undersøge, hvad det egentlig er, man vil arbejde med.
 
 Det er første gang, jeg prøvede coaching, så for mig var det svært helt at sætte ord på, hvad jeg vil opnå - der var Annette god til at hjælpe med at finde ordene og opsummere det, jeg havde sagt. Jeg vil til enhver tid anbefale Annette.
Alexandra, 29 år
Annette er hjertevarm og skaber et trygt rum til at modtage coaching. Hun havde massere af gode metoder, som fik mig til at se, det jeg kom med, fra nye vinkler.
Jeanne, 36 år
Jeg har lige lavet pilates til en af dine ældste videoer i din træningsgruppe her på facebook. Jeg elskede at komme til dine timer. Siden restriktioner gjorde det svært at få plads på holdene og jeg stoppet der, og har forsøgt at finde andre steder der kan give mig det samme. Men så snart jeg satte din video på i dag, kunne jeg mærke, at jeg simpelthen ikke har fundet noget, der giver mig så meget ro, som din guidede træning.

  Det synes jeg du skal vide. Du er simpelthen så vanvittig dygtig. Man føler sig både fysisk rørt, men også mentalt krammet efter en time på måtten til din stemme.
 Så tusind tak for det!
Anna, 32 år
Efter 3 graviditeter i træk begyndte jeg til pilates hos Annette.
 
 Hendes kærlige, rolige og blide tilgang tiltalte mig. Hun er god til at vejlede og rette på en motiverende måde så jeg følte mig på intet tidspunkt som ‘nybegynderen’ eller blev mismodig når jeg ikke kunne øvelserne på det niveau jeg gerne ville. Hun har været god til at påpege min fremgang i øvelser når jeg ikke selv så det.
 
 Hendes yoga timer som ligeså skønne som hendes pilates timer og jeg går altid derfra med mod på at fortsætte arbejdet og føler mig strukket godt ud!
 
 Jeg har prøvet andre instruktører siden men hun er og bliver min favorit!
Celeste
Onsdag er min dag, - det er her jeg går til Pilates og Yoga hos Annette. Det er her magien opstår, der hvor jeg finder hjem til mig selv og genopretter balancen. Jeg drager altid hjem derfra let i krop og sind og med et smil på læben. Tak søde Annette for at du giver så meget af dig selv.
Shiela, 52 år
Annette er en super rolig, kompetent og dygtig coach. Hun førte mig sikkert igennem en coach session med tanker, følelser og krop og jeg fik retning på mine udfordringer og ønsker. Jeg kan absolut anbefale Annette som coach
Tanja. 54 år
“Annette er en super god pilateslærer med en skøn og motiverende tilgang, der gør, at jeg nu på tiende år (helt tilbage fra sats) hver mandag er kommet op af sofaen og af sted til træning. Samtidig er jeg altid gået derfra gladere i både krop og sind. Selv til online-træning under corona lykkedes det Annette at brænde igennem skærmen - og med en sjov bemærkning - få os til at træne lystigt hjemme i stuerne.
 Stor ros til Annette for også at lægge vægt på altid at afslutte træningen med afspændings- og meditationsøvelser”
Sidsel
Jeg har lige lavet pilates til en af dine ældste videoer i din træningsgruppe her på facebook. Jeg elskede at komme til dine timer. Siden restriktioner gjorde det svært at få plads på holdene og jeg stoppet der, og har forsøgt at finde andre steder der kan give mig det samme. Men så snart jeg satte din video på i dag, kunne jeg mærke, at jeg simpelthen ikke har fundet noget, der giver mig så meget ro, som din guidede træning.

  Det synes jeg du skal vide. Du er simpelthen så vanvittig dygtig. Man føler sig både fysisk rørt, men også mentalt krammet efter en time på måtten til din stemme.
 Så tusind tak for det!
Anna, 32 år
Du har fået en gejst og energi frem i mig - og underviser på en frisk og motiverende måde.
 
 Glæder mig til en yoga Nidra🙏🏽 vi ses🧘🏽‍♂️
Therese
Sjov , motiverende og effektivit at træne i dine timer.
Jette
YOMIBO
Skal dine drømme blive til virkelighed?
Ønsker du at nå dine mål?
Ønsker du at blive en bedre version af dig, så du kan genfinde roen og balancen?
Så du kan stråle og være mere autentisk?

Læs de seneste blogindlæg

YOMIBO

Skal vi tales ved? Kontakt mig her

YOMIBO

 26 36 38 01
 hej@yomibo.dk