You are currently viewing Yoga Nidra
Yoga søvn yoga nidra, hvad er det?

Yoga Nidra

Yoga nidra er yoga søvn. Og en fantastisk kraftfuld teknik til selvrealisering, bevidst afslapning og healing.

Yoga nidra er et værktøj til mere ro, du nedsætter dine hjernebølger og aktivitet i hjernen, så den kan regenerere sig selv. Men hele kroppen bliver regenereret – hjerne, organer og nerver ligesom i søvn.

Man siger at 40 min. yoga nidra svarer til 3-4 timers dyb søvn. 

Yoga nidra er som at flyde ubesværet, jo mindre du prøver jo mere får du ud af det. Faktisk er yoga nidra en tilladelse til at gøre ingen ting, og til at lytte til dig selv.

Når du dyrker yoga nidra bygger du bro mellem det bevidste og det ubevidste i din hjerne. Og du kan med teknikken, skabe balance i livets rutsjebane, så du kan finde din indre styrke. 

Der er mange fordele ved yoga nidra:

  • Komme væk fra vores overbevisninger om hvordan verden skal være.
  • Giver en dybere mental afslappethed og med større effekt end søvn.
  • Godt for depression, angst og udbrændthed.
  • Godt mod søvnløshed eller søvnproblemer.
  • God til at byde dårlige vaner om mønstre.
  • God mod stress, kronisk stress, traumer og PTSD.
  • God med nervesygdomme, åndedrætsygdomme, gigt, cancer og sukkersyge.
  • God til at få styr på hormonbalancen.

Og husk på:

”Et træ er ikke stærkere end sine rødder.” 
”Vi skal ikke fixe noget. En afslappet sjæl er nok.”

Forberedelse til din yoga nidra er alfa og omega. Du kan lave den som den er, eller tage en fuld session. Måske starte med et varmt bad eller karbad, hvor du bader med nogle duftolier der beroliger dig. Dernæst kan du lave Nadi Shodhana åndedrætsøvelse og måske et roligt yogaprogram.

Inden du går i gang, skal du huske følgende:

  • Et underlag. Sengen er ok, men nogle gange lidt for komfortabel.
  • Et tæppe til at have over dig og måske også et under.
  • En øjenpude, sovemaske eller et tørklæde til at dække øjnene.
  • Et tæppe eller en pude under dine knæ.
  • En lille næsten flad pude under nakken. Nakken, må helst ikke bøje for meget frem.
  • Lidt duft i form af æteriske olier eller blandinger. Lavendel, bergamotte, cedertræ, frankincense, vild orange og marjoram. Men der er også mange flere. Lav evt. din egen blend eller køb en god en. Eller hav duften på kroppen fra dit bad.
  • Et rum der ikke er for varmt eller for koldt.

I yoga nidra sætter du en Sankalpa. En Sankalpa er din rettesnor, drøm og essensen i dig og dit liv. Det er større end en intention. En Sankalpa kan vare mange år, så det er lidt dit vigtigste i dit liv.

Der må være noget du drømmer om, som er dit formål eller lignende.

Ellers skal du finde ud af det. Og det kan godt tage tid og komme i mange farver og former, men se om noget kommer til dig. Du kan også vælge at sætte en intention for et år. Har du en Sankalpa der ikke virker for dig, skifter du den ud indtil du finder den rette. 

Nu er du klar til at komme i gang med yoga nidra.

 

Se hvad jeg tilbyder i shoppen omkring yoga nidra.