Vidste du, at hjerne påvirkes af mindfulness og meditation?
Den er god nok. Gennem meditation og mindfulness kan du træne og påvirke din hjerne på den positive måde. Når hjernen bliver påvirket, bliver kroppen også påvirket, på den positive måde.
Gennem meditation kan du sænke dit blodtryk, mængden af stress-hormoner i kroppen og forsinke hjernens egen ældningsproces – ligesom vi også kender det fra yoga nidra.
Meditation sænker mængden af stresshormoner
Meditation og åndedrætsøvelser giver roligere hjerterytme og åndedræt samt bevirker at mængden
af stresshormonet kortisol falder i kroppen. Det kræver dog en regelmæssig praksis. Den regelmæssige praksis øger mængden af alpha-bølger i hjernen, som hænger sammen med en fredfyldt og afslappet tilstand. Den øgede aktivitet af alpha-bølger er med til at sænke blodtrykket og hjertefrekvensen.
Meditation gør der mere kreativ
Når du får etableret en god meditationspraksis og din meditation bliver dybere, øges mængden af theta-bølger i hjernen. Det er med til at give en endnu større afslappet tilstand og dermed øges din kreative og intuitive tankestrøm.
Meditation er med til at fremme evnen til at løse problemer og udfordringer og med til at åbne op for en større spirituel indsigt og oplysthed.
Under den dybeste meditation får du øget mængden af delta-bølger i hjernen – det er i det stadie hvor du kan få adgang til din underbevidsthed. Det er derfor at Yoga Nidra er så effektiv en praksis. Læs gerne mit andet blogindlæg om Yoga Nidra.
Jo bedre du bliver til at mediterer, vil du også kunne opleve en øget mængde af gamma-bølger i hjernen. Gamma-bølger forbindes med et øget fokus og koncentration, og især i den forreste del af hjernen hvor vores positive følelser opstår.
Hvorfor overhovedet meditere?
Her er nogle af de bedste årsager til at du skal gå i gang med at mediterer. Og hvor mange finder glæden ved meditation.
- Du lærer at slappe af i krop og sind.
- Du mindsker tankemylder.
- Du får en bedre koncentrationsevne og fokus på det du laver lige nu.
- Du lærer at være til stede her og nu.
- Du bliver bedre til at være nærværende
- Du udvider din egen selvbevidsthed, og lærer dig selv bedre at kende.
- Du vil opnå større livsglæde, flow og overskud i din hverdag.
- Du bygger bro mellem krop og sind via dit åndedræt og dermed skabes en øget bevidsthed.
- Du vender hjem til dig selv og dit sande jeg.
- Du øger din mulighed for at udvikle dig personligt og spirituelt.
- Du får en sundere krop, da du regulerer flere af dine hormoner og dermed bliver din krop og bl.a. blodtrykket påvirket.
Du har måske hørt mig sige det før. Men både yoga, meditation og mindfulness stilner sindets tanker. Så er du parat til det?
Har du brug for hjælp til at lære at meditere så ræk ud. Ellers kan jeg anbefale dig at læse mit blogindlæg om åndedrættet. Her er også fif til nogle gode åndedrætsøvelser. Og åndedrætsøvelser er også en type af meditationer. Disse er ofte lettere at udføre, da du har et fokuspunkt. Ydermere er åndedrættet broen mellem krop og sind.