You are currently viewing Abhyanga kropsmassage
kærlig kropsmassage og selvomsorg

Abhyanga kropsmassage

Savner du lidt selvomsorg? Måske et kram eller berøring?

Du kan hjælpe dig selv og forkæle dig selv med en Abhyanga. Abhyanga betyder på sanskrit massage af hele kroppen. Og det er den mest berømte ayurvediske massage.

Abhyanga er en fuld kropsmassage af dig selv.

Fordelene ved en Abhyanga er mange.

  • Det får dig til at slappe af
  • Lindre smerte
  • Booster dit energiniveau
  • Fremmer produktionen af oxytocin (glæde/kærlighedshormon) og serotonin (lykkehormon)

Massagen omfatter massage af hoved, ansigt og hele kroppen.

Vælg en god olie, du kan sagtens bruge noget du har derhjemme. Koldpresset sesamolie er meget populært, men også kokosolie, mandelolie eller lignende kan bruges. Du kan evt. tilføje duft fra en æterisk olie. Gerne lavendel, da den har en beroligende effekt.

Du kan også finde et hav af forskellige olier egnet til en Abhyanga eller massageolier i diverse butikker.

Du kan altid vælge en olie der passer til din dosha-type (Vata, Kapha, Pitta) men det er ikke det vigtige lige nu. Det er bedre at komme i gang, så kan du altid forfine den på et senere tidspunkt.

Sådan anbefaler jeg du gør.

Gå på dit badeværelse. Og kan du varme badeværelset op, så gør det. Tænd evt. et lys og lyt til noget rolig musik, så du kan skabe lidt hygge.

Læg et gammelt håndklæde på gulvet. Noget du ikke er øm overfor, det bliver svinet godt til.

Opvarm din olie i et vandbad med varmt vand. Du skal ikke spare på det. Tjek den ikke bliver for varm.

Tag lidt olie ad gangen og start med massage af dine tinding og hovedbund. Gør det i et par minutter.

Fortsæt til ansigtet, og masser din pande, tinding, ører, kinder og kæbe i en cirklende bevægelse.

Fortsæt og masser hele kroppen med en fokuseret cirkelbevægelse på leddene og større cirkler mellem leddene.

Masser til sidst dine fødder og lad olien suge ind i kroppen. Gerne i 15-20 minutter, efter at du er færdig med at massere. Har du ikke tid, så undlad denne proces.

Tag nu et varmt brusebad, vask håret, undgå brug af sæbe, eller brug minimalt de intime steder. Dup dig blidt tør når du er færdig med badet.

Enjoy!